Hvis du ønsker, at din WordPress installation er på et andet sprog end engelsk, så findes der oversættelser til langt de fleste sprog. På denne side er der fokus på danske oversættelser af populære plugins og themes til WordPress – der er bygget sådan op, at udover en generel oversættelse af systemet, så skal også udvidelser og temaer oversættes, hvis de har statiske tekststrenge.
En dansk udgave af WordPress kan hentes på da.wordpress.org, og den seneste udgave af systemet er som regel at hente kort tid efter den frigives på engelsk.
Styring af sproget på dit site sker i wp-config.php, hvor WPLANG skal defines som det ønskede sprog. For dansk gælder der således, at WPLANG skal være sat til “da_DK” for at benytte danske sprogfiler – det gøres ved at have følgende linje define(‘WPLANG’, ‘da_DK’); i filen wp-config.php.
For at temaer og plugins kan oversættes til dansk, kræves det først og fremmest, at hhv. temaet eller udvidelsen er klargjort til oversættelse – hvilket mange seriøse og populære temaer og udvidelser dog er. En oversættelse består af to filer (.po og .mo), som udover at skulle placeres et bestemt sted også skal navngives korrekt, for at oversættelsen bliver brugt.
Plugins / Udvidelser
For at oversættelser af nedenstående plugins skal virke korrekt, så skal du downloade sprogfilerne, pakke dem ud og uploade filerne (dvs. uden nogen mapper) i den angivne placering i forhold til roden af din WordPress installation.
Plugin | Placering | Status | |
---|---|---|---|
bbPress v2.5.x | /wp-content/languages/bbpress/ | 88%
|
|
bbPress v2.4.x | /wp-content/languages/bbpress/ | 84%
|
|
bbPress v2.3.x | /wp-content/languages/bbpress/ | 90%
|
|
bbPress v2.2.x | /wp-content/languages/bbpress/ | 100%
|
|
bbPress v2.1.x | /wp-content/languages/ | 100%
|
|
- Benytter du bbPress fora i din BuddyPress v1.6.x skal du hente bbPress sprogfilerne og placere dem i /wp-content/plugins/bbpress/bbp-languages/ | |||
BuddyPress v1.9.x | /wp-content/languages/ | 89%
|
|
BuddyPress v1.7.x | /wp-content/languages/ | 95%
|
|
BuddyPress v1.6.x | /wp-content/languages/ | 99%
|
|
Jetpack v2.0 | /wp-content/languages/ | 52%
|
Themes / Temaer
For at oversættelser af nedenstående temaer skal virke korrekt, så skal du downloade sprogfilerne, pakke dem ud og uploade filerne (dvs. uden nogen mapper) i den angivne placering i forhold til roden af din WordPress installation.
De officielle WordPress temaer (Twenty Ten, Twenty Eleven og Twenty Twelve) er automatisk oversat til dank, hvis du henter den danske WordPress installation, mens du selv skal hente og uploade sprogfilerne, hvis du har brugt den internationale/engelske eller en helt tredje WordPress installation.
Tema | Download | Placering | Status |
---|---|---|---|
Twenty Twelve | twentytwelve-da_DK.zip | /wp-content/themes/twentytwelve/languages/ | 100%
|
Twenty Eleven | twentyeleven-da_DK.zip | /wp-content/themes/twentyeleven/languages/ | 100%
|
Twenty Ten | twentyten-da_DK.zip | /wp-content/themes/twentyten/languages/ | 100%
|
Har du problemer?
Så er du mere end velkommen til at skrive en kommentar på denne side eller kontakte mig direkte. Jeg vil forsøge at svare dig hurtigst muligt, men giver ingen garantier, derfor kan det også være en fordel at lave en kommentar her på siden fremfor at kontakte mig direkte, da andre så har mulighed for at byde ind. For at du hurtigere og nemmere får et brugbart svar, så skrive gerne hvilken version af WordPress du benytter samt hvilket tema eller plugin (samt version) du har problemer med.
Flot arbejde og god vejledning.
Smart måde du har vist Tema/Status Download/Placering på. Er det en tabel med noget smart styling?
Tak, Mark! Så håber jeg bare, at det kan være med til, at flere får lyst til at benytte bbPress aktivt – det kan jo ofte være en show-stopper, hvis en oversættelse er meget mangelfuld.
..og rigtigt gættet. Har lige leget lidt videre med det, men der er brugt en tabel til det grundlæggende opbygning, kombineret med et par DIV-elementer for at lave den grønne processbar. Udsprang af et lille shortcode-plugin, som jeg skulle udvikle i forbindelse med et andet site.
Hej Daniel,
Tak for arbejdet… Jeg har netop installeret BBPress 2.3 og fundet denne dejlige DK oversættelse!
Så er vi da endnu een… (Forum lover)
Hej Daniel,
Først tak for dit store arbejde!
Jeg har lagt din 2.2 oversættelse på en 2.2.4 installation.
Der er nogle ting der ikke er oversat.
B.la. “Forums”, “Topics”, “Replies” osv. disse ord kommer rigtig mange gange i bbpress.
Er det kun hos mig det er galt?
Glotpress linkene på http://codex.bbpress.org/bbpress-in-your-language/danish-dansk-da_dk/ linker umiddelbart til noget som ikke er der mere.
Sig til hvis jeg kan hjælpe ved at være mere præcis
Umiddelbart er flertals formen ikke oversat i .po filen.
Hej Thomas,
Dejligt at høre, at oversættelsen kan bruges. Samtidig skal du have tak for din feedback, og du havde helt ret – de eksisterende links til GlotPress virkede ikke længere. Årsagen er, at holdet bag bbPress har været ved at “rydde lidt op”, og i den forbindelse er projektet blevet splittet i to og fået samme struktur som WordPress projektet hos GlotPress.
Samtidig er der kommet en håndfuld nye tekststrenge, men da holdet bag også havde oprettet en række midlertidige tekster til til det kommende bbPress 2.3, besluttede jeg at vente lidt med en ajourføring. Det er dog ved at være på sin plads, at få oversættelserne op på 100% igen. Du kan forvente et sæt friske danske sprogfiler inden ugen er omme.
Angående dine konkrete kommentarer, så kan jeg ikke umiddelbart genkende dette i sprogfilerne. Har du mulighed for evt. at sende mig en mail (via kontaktsiden) med link til dit forum? Flertalsformen såvel som de meget generiske tekster for forum, topic og reply er alle oversat når jeg tjekker.
Med venlig hilsen
Daniel Juhl
Hej, dejligt du har oversat det. Mit bbPress bliver dog ikke oversat når jeg uploader filerne til den givende destination.
Hejsa.
Jeg er ved at sætte en side op med buddypress og har brugt den danske oversættelse ( mange tak ).
Jeg har et problem med et ord der ikke er oversat …….
Under en profil har man en linje :
Aktivitet – Profil – beskeder – Venner – Grupper – Media – Indstillinger – My articles
Jeg kan ikke finde noget sted hvor jeg kan få oversat ordet My articles til dansk ?
Nogen der har et bud hvordan man kan få det fikset ?
Med Venlig Hilsen
Johnny.
Tak for kommentarerne, det er rart at se, at oversættelserne bliver brugt og at arbejdet er værdsat.
Derfor er det også på sin plads, at jeg kommer med en undskyldning, og beklager at der har været lidt stilstand på det seneste, men jeg kan glæde jer med, at nogle friske oversættelser er på vej. De burde samtidig løse de omtalte problemer med strenge som ikke bliver oversat.
Der er kommet nye versioner af både BuddyPress og bbPress, så jeg tjekker samtidig op, at vejledningerne er korrekte. Giv mig weekenden med, og så kommer jeg med en frisk status på søndag.
@Phil, hvilken version af WordPress og bbPress benytter du? Hvor er filerne placeret på din server, og hvilken sprogpakke har du hentet?
@Johnny, har du installeret nogle ekstra plugins til BuddyPress? Umiddelbart er jeg ikke bekendt med, at BuddyPress har artikler som en del af kernen, og hvis du benytter et plugin, kræver det nogle ekstra sprogfiler – hvis der findes en dansk oversættelse.
Hej Daniel og tak for dit hurtige svar.
Ooops ja jeg har nogle BP-plugins – BP Groupblog, BuddyPress Groups Extras, BuddyPress Media.
gad vide hvilket plugin den så er gal med, sært at alt er oversat på nær den ene ting som beskrevet, jeg syntes jeg har gået alt igennem uden held :-/ måske man ikke kan se skoven for alle træerne som man siger :-/
Jeg fandt ud af det langt om længe ……….. det viste sig at være et plugin der hedder social articles der var banditten den er nu oversat og det fiksede problemet.
Hej Daniel
Hvor er det godt at du allerede har lavet det hårde arbejde
Men jeg har en kunde som gerne vil have 2 sproget (dansk/engelsk) fora.
Jeg har i første omgang installeret qTranslate, og ville så bruge buddypress, men kan den køre 2 sproget med din oversættelse… eller er der nogen der ved hvordan jeg gør det?
Venlig hilsen Line
Lækkert med oversættelsen, tak for arbejdet!
Fedt… takker mange gange!
Sådan! Godt arbejde. Din oversættelse bliver nu brugt på webackpack.dk Tak!
Dine links til download af bbPress sprogfilerne er mere eller mindre “døde”, ganske ærgerligt.
Mange tak for det gode arbejde.
Det er muligvis et problem i min ende, men hver eneste af de zipfiler jeg hentede ned med sprogfiler var defekte og meldte fejl i arkivet.
Jeg eksporterede dem uden problemer fra
http://translate.wordpress.org/projects/bbpress/2.2.x/da/default
På min installation skulle de dog ligge i folderen
wp-content/plugins/bbpress/languages
Jeg beklager! En lille fejl fra min side, ifbm. opgradering af WP har gjort at oversættelserne ikke er tilgængelige. Jeg får kigget på problemet hurtigst muligt, og I kan alle forvente at filerne igen virker fra i morgen tidlig. Beklager endnu engang ulejligheden…
Hej Daniel, jeg får også en fejl i ziparkivet ved Twenty Ten filen. Vil du kigge på det? jeg har virkelig brug for den! TAK
TUSINDE tak for oversættelsen, den fungerer bare fint – fortsæt endelig det gode arbejde fremover :o)
Hej
Kan det passe at der ikke er en dansk sprogfil til BuddyPress 2,3?
Jeg kan ikke får oversættelsen af BuddyPress til at virke. Har lagt filerne i mappen som beskrevet, og sproget i min WP-installation er sat til dansk. Noget der ved om jeg mangler noget?
Rigtig fin side og god information. Jeg har godt nok nogle udfordringer med at få det til at virke. Min Buddypress forbliver engelsk … uanset hvad.